Bingo har alle dage været mit favorit spil
Bingo har alle dage været noget jeg har været glad for at spille. Faktisk lige så lang tid tilbage som jeg kan huske. Mine bedsteforældre var nemlig gode til at tage mig med til bingotræf, og de sørgede altid for, at jeg havde det sjovt. Jeg tror næsten, at første gang jeg var til bingo var i en barnevogn.
Jeg kan i hvert fald tydeligt huske, at op igennem hele min barndom var til bingo. Især fordi de andre deltagere jo fortrinsvis var pensionister og det folkefærd elskede at give slik til søde små børn som mig. Ja, mine venner ville ikke tro det, men jeg har faktisk været et overordentligt sødt barn.
Desværre valgte jeg bingo fra da jeg blev teenager. Jeg synes hverken det var vigtigt og så var jeg også gået lidt død i det. Det fortryder jeg dog bitterligt nu. Især fordi at mine bedsteforældre ikke længere lever. Ærgerligt at jeg ikke fik så meget kvalitets tid med dem, som jeg kunne have fået. Det er nu altid de ting man ikke gør man fortryder mest. Heldigvis er jeg blevet klogere, og jeg tager mig altid tiden til at være sammen med den del af familien som stadigvæk lever. Det er jo ultimativt vigtigt, at man lærer af sine fejl, og det synes jeg bestemt, at jeg har gjort.


